Historie

Skibet bliver bygget og kommer på ret køl.

Galeaseskroget blev bygget i 1975-1978 som udviklingsprojekt i forbindelse med kombineret opbinding og svejsning af grundskrog efter en teknik, som så vidt vides blev opfundet af Søren Hetland Basse, Voldmestergade 16, København. Yderligere udviklede han en byggeteknik, således at han kunne lade det yderste lag stål i skroget være rustfrit stål. Hans Projekt blev støttet af “Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling“. Dansk Ferrocement A/S., Jysk Teknologisk Institut, skibsingeniør Knud Hartvig Andersen og Det Norske Veritas’ fynske afdeling har taget del i udviklingsprojektet.

Ifølge konstruktøren er skibet baseret på måltegninger af en ophugget galease fra 1870 fra Bodø egnen i det nordlige Norge, dog modificeret i relation til cockpit og indretning. På krav fra Søren Hetland Basse blev fartøjet yderligere forsynet med sænkekøl, hvilket det oprindelige fartøj ikke havde. Det antages, at det oprindelige skib fra 1870 hovedsagelig har tjent som moderfartøj for fiskere.

Kun skrogmaterialet var imidlertid interessant for projektdeltagerne, hvorfor skibet ikke blev bygget færdigt på trods af, at et fuldstændigt sæt tegninger til et færdigt skib forelå samt at sejl, motor, skrueaksel og master var indkøbt.

Hensigten med opfindelsen af svejsningen af grundskroget var at industrialisere fremstillingen af ferrocementkonstruktioner, herunder eksempelvis kølerum i fiskeskibe samt produktion af moderne fiskefartøjer til udviklingslande, datidigt aktuelt med dansk statsstøttet udviklingshjælp til fiskeriet i bl.a. Bangladesh. Søren Hetland Basse lod udføre konstruktionstegninger af et moderne fiskefartøj, som efter hans opfattelse var ideelt til udviklingslande, fordi materialet krævede minimal vedligeholdelse, ligesom skader på skroget ville være lette at reparere for ikke-fagfolk. Det lykkedes aldrig at få en statlig kontrakt på moderne fiskefartøjer til udviklingslande, hvorfor den planlagte produktion blev opgivet. På det tidspunkt var der ofret mere end en million danske kroner på galeaseskroget.

9. Februar 1981 køber et familiekonsortium under ledelse af Ole Beck, Banegraven 13, 3550 Slangerup, galeaseskroget af Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling for kr. 175.000,00. Skroget tages på land i Ole Becks have i Slangerup, men konsortiet formår ikke at gennemføre det videre arbejde med at færdiggøre skibet, hvorfor skroget henstår i overdækket tilstand i haven indtil efteråret 1984.

I september 1984 køber Jens Jørn Graabæk galeaseskroget og får det overført til Københavns Sydhavn (Bådehavnsgade, Vej nr. 10.). Her fjernes sænkekølen og der påsvejses en stråkøl under den egentlige køl, ligesom en kraftig stålstævn (“stråstævn”) monteres ca. 2 cm. uden på den egentlige stævn. 10. Juni 1987 involveres Statens Skibstilsyn, som løbende kontrollerer byggeriet. Træskibsværftet på Fejø ved skibsbygger Mortensen færdiggør apteringen i 1988. Stående og løbende rig færdiggøres i 1989 i nøje overensstemmelse med tegningerne og den 21. Juni 1990 foretager Statens Skibstilsyn hovedsyn på fartøjet og godkender det til sejlads med indtil 10 voksne og 2 børn indenfor linierne Skagen-Vinga, Kalmar-Darlowo mellem 1. maj til 30. september indtil 31. januar 1993. Ved syn den 28. juni 1993 forlænges sejltilladelsen til 1. april 1996. Herefter udgår fartøjet af Statens Skibstilsyns regi, idet Jens Jørn Graabæk lader det overgå fra lastfartøj til lystfartøj. Det var muligt, idet målebrev af 7. september 1982 fastslår fartøjets bruttotonnage til 19,97 registertons.